Kære gæster
Pga. regeringens nye restriktioner i forhold til Covid skal serveringssteder lukke kl. 22.
Det er et krav, at I har ansigtsmaske på, når I ankommer, og når I bevæger jer rundt i lokalerne. Når I sidder ved jeres borde, må I godt tage dem af.
Jeg er selvudnævnt Mama Covid Stringenza og har hele tiden overholdt SAMTLIGE regler! I bliver fx anvist pladser, så vi 100% kan garantere for afstanden mellem jer. Det betyder, at selve indgangsproceduren tager tid, så vær søde at komme i GOD tid, så vi undgår "propper".
I skal fortsat også selv være opmærksomme på at overholde en meters afstand til alle. Er I i risikogruppen, skal I holde jer 2 meter fra andre. ...
read more
Kære gæster
Pga. regeringens nye restriktioner i forhold til Covid skal serveringssteder lukke kl. 22.
Det er et krav, at I har ansigtsmaske på, når I ankommer, og når I bevæger jer rundt i lokalerne. Når I sidder ved jeres borde, må I godt tage dem af.
Jeg er selvudnævnt Mama Covid Stringenza og har hele tiden overholdt SAMTLIGE regler! I bliver fx anvist pladser, så vi 100% kan garantere for afstanden mellem jer. Det betyder, at selve indgangsproceduren tager tid, så vær søde at komme i GOD tid, så vi undgår "propper".
I skal fortsat også selv være opmærksomme på at overholde en meters afstand til alle. Er I i risikogruppen, skal I holde jer 2 meter fra andre.
Er I syge, må vi bede jer være ansvarlige og blive hjemme.
Vi beder jer spritte hænder af ved indgangsdøren og have jeres billetter klar på print eller telefon.
Vi beder jer desuden spritte hænder, inden I køber i baren.
Vi gør ALT for at sikre hinanden på Bartof Station og har gjort det hele tiden, så vi håber, at I trygt vil komme og støtte musikere og vores sted i denne for os særdeles vanskelige tid!
Vi åbner kl. 17, og køkkenet åbner 17.30.
Forrygende fusion, funk, rock og jazz! Det hele!
- Sådan skrev Gaffas anmelder Ivan Rod blandt andet i sin anmeldelse af Mathias Heise Quadrillion og deres seneste album ‘Decadence’, der udkom i 2017.
Udover at mestre den svære kromatiske mundharpe er 25-årige Mathias Heise en eminent dygtig komponist og pianist, og han omgiver sig med et yderst kompetent og voldswingende fusionshold i bandet.
Mathias Heise Quadrillion, der består af jævnaldrende og lige så talentfulde musikere:
Mads Christiansen (guitar), David Vang (bas), Aksel Stadel Borum (trommer) samt Mathias selv på kromatisk mundharpe og keyboards.
Mathias Heise Quadrillion har spillet sammen siden 2012 og har siden formået at skabe et anderledes, unikt og meget personligt nutidigt udtryk, der appellerer til både unge crossover fans og hardcore jazz-fusion nørder. Iørefaldende kompositioner tilført jazzens harmonier og improvisation kombineres med rockens og funkmusikkens hårdtslående, primale rytmer og fusionerer i et sprudlende, farverigt og euforisk udtryk med elegancen og det sofistikerede som omdrejningspunkt.
Mathias Heise Quadrillions indlysende talent og overbevisende performance har – deres unge alder til trods – allerede gjort dem til et efterspurgt navn i udlandet, hvor de bl.a. har spillet på store festivaler i Kina, Hong Kong, Malaysia, Egypten, Marokko, Tjekkiet – og senest i Ukraine og Polen.
OBS:
Billetter til gæster under 25 år: 100kr.
Billetter til gæster over 25 år: 150kr.
KONCERT & MAD
I forbindelse med denne koncert kan du vælge at spise hos os inden koncerten. Vi serverer i dag hjemmelavede, græske frikadeller, kartoffelsalat og en lækker salat.
Hvis du køber madbillet, skal du komme senest kl. 18.00. Vi tillader ikke spisning i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden.
Vi åbner kl. 17, og køkkenet åbner 17.30.
show less